Når du står i supermarkedet og vender en pakke yoghurt, en dåse majs eller en pakke kylling, møder du næsten altid en datomarkering. Men hvad betyder det egentlig, når der står “bedst før” i stedet for “sidste anvendelsesdato”? Mange forveksler de to betegnelser – og det kan føre til, at helt spiselige varer ryger i skraldespanden. Her får du en guide til, hvordan du kender forskellen og undgår madspild.

“Bedst før” – en kvalitetsdato, ikke en sikkerhedsgrænse

Når en vare er mærket med “bedst før”, handler det om kvalitet – ikke sikkerhed. Producenten garanterer, at produktet bevarer sin bedste smag, konsistens og duft indtil den angivne dato. Efter datoen kan varen stadig være fuldt ud spiselig, men kvaliteten kan være let forringet.

Typiske eksempler er tørvarer, konserves, pasta, chokolade, kaffe og mejeriprodukter som yoghurt eller smør. Disse varer kan ofte holde sig længe efter “bedst før”-datoen, hvis de har været opbevaret korrekt.

Sådan tjekker du, om varen stadig kan bruges:

• Kig på den – ser den normal ud?
• Lug til den – dufter den, som den plejer?
• Smag en lille smule – smager den fint, kan du roligt spise den.

Hvis varen passerer disse tre tests, er der ingen grund til at smide den ud.

Læs også:

Spar energi med effektivt brug af naturligt lys og ventilation

Guides

Lær, hvordan du kan spare energi og forbedre indeklimaet ved at bruge naturligt lys og ventilation mere effektivt. Små justeringer i hverdagen kan give både lavere energiforbrug og større komfort i boligen.

Brug pauser strategisk – sådan bevarer du fokus og energi hele dagen

Guides

Pauser er ikke spildtid – de er nøglen til vedvarende fokus og energi. Få indsigt i, hvordan du med små, bevidste afbræk kan øge din produktivitet og skabe en sundere arbejdsrytme gennem hele dagen.

“Bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”? Sådan kender du forskellen

Guides

Mange forveksler “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” – men forskellen er vigtig for både din sikkerhed og for at mindske madspild. Få styr på, hvad mærkningerne betyder, og hvordan du kan bruge din sunde fornuft, når du tjekker datomærker i køkkenet.

Skab et sundt indeklima, der fremmer energi og velvære

Guides

Et godt indeklima styrker både energi, koncentration og velvære. Få praktiske råd til, hvordan du med små ændringer i luft, lys, planter og materialer kan skabe et sundere hjem, der giver mere overskud i dagligdagen.

“Sidste anvendelsesdato” – her handler det om sikkerhed

Når der står “sidste anvendelsesdato” på en vare, er det en helt anden sag. Denne mærkning bruges på produkter, der kan blive sundhedsskadelige efter en vis tid – typisk fersk kød, fisk, fjerkræ og færdigretter, der skal opbevares på køl.

Efter “sidste anvendelsesdato” bør du ikke spise varen, selvom den ser og lugter normalt ud. Bakterier kan nemlig udvikle sig uden at give synlige tegn, og risikoen for madforgiftning er reel.

Husk: Du må heller ikke fryse en vare ned efter, at “sidste anvendelsesdato” er overskredet. Hvis du vil forlænge holdbarheden, skal du fryse den inden datoen.

Hvorfor to forskellige mærkninger?

De to typer datomærkning har forskellige formål:

• “Bedst før” skal hjælpe forbrugeren med at få den bedste oplevelse af produktet.
• “Sidste anvendelsesdato” skal beskytte mod sygdomsfremkaldende bakterier.

EU’s regler kræver, at producenter tydeligt angiver den ene eller den anden mærkning afhængigt af varens karakter. Det er altså ikke tilfældigt, hvilken dato du ser på emballagen.

Sådan undgår du madspild i hverdagen

En stor del af det madspild, der sker i danske husholdninger, skyldes misforståelser omkring datomærkning. Her er nogle enkle vaner, der kan hjælpe dig med at bruge maden bedre:

• Brug dine sanser. Kig, lugt og smag, før du smider ud.
• Opbevar korrekt. Følg anvisningerne på emballagen – især for kølevarer.
• Planlæg indkøb. Køb kun det, du ved, du får brugt, og tjek køleskabet, før du handler.
• Rotér varerne. Sæt de ældste varer forrest i køleskabet, så de bliver brugt først.
• Frys overskud. Mange varer kan fryses ned, før de udløber – også brød, ost og kød.

Ved at kende forskellen på datomærkningerne og bruge dine sanser kan du spare penge, mindske madspild og samtidig spise trygt.

Kort opsummeret

• “Bedst før” = kvalitet. Varen kan ofte spises efter datoen, hvis den ser, lugter og smager normalt.
• “Sidste anvendelsesdato” = sikkerhed. Varen må ikke spises efter datoen.
• Brug dine sanser og sund fornuft – det er den bedste vejledning i køkkenet.

At kende forskellen gør ikke bare din hverdag lettere – det gør også en forskel for miljøet og din pengepung.